Til undervisere
Start samtalen med dine studerende og elever om plagiering

Sådan kan du bruge stopplagiat.nu i undervisningen

Nedenfor finder du et par forslag til, hvordan du kan bruge stopplagiat.nu til at komme i gang med samtalen om plagiering med dine studerende:

  • Spørg hvad de studerende forbinder med ordet plagiering.
  • Præsentér dem for stopplagiat.nu´s definition og diskutér kravene til kildehenvisninger.
    • Hvornår skal der kildehenvisning på og hvordan?
    • Forventes det, at de studerende følger en bestemt standard?
  • Præsentér de studerende for eksempler på plagiering fra deres egen kontekst.
    • Hvor skal man passe på, og hvordan arbejder man generelt akademisk og etisk korrekt?
    • Hvordan kan man bruge andres viden og samtidig arbejde selvstændigt?
  • Bed dine studerende prøve et par af øvelserne.
    • Diskutér, hvad der er rigtigt og forkert og hvorfor.
    • Hvad er svært ved det her?
    • Hvor går grænserne for hvor lidt og hvor meget man skal citere?
  • Diskutér hvad almen viden er. Præsenter evt. de studerende for stopplagiat.nu´s definition.
    • Er der tilfælde af fagspecifik viden i de studerendes kontekst, der betragtes som almen og derfor ikke kræver en kildehenvisning?

Oplæg til diskussion med kolleger

Diskuter disse spørgsmål med dine kolleger:

  • Hvornår og hvordan skal den studerende for første gang møde plagieringsbegrebet?
  • Hvem skal undervise i god akademisk praksis, herunder plagieringsaspektet?
  • Hvordan kan I eksplicitere kravene til den akademiske genre?
  • Hvordan arbejder man akademisk korrekt i jeres kontekst?
  • Hvordan kan I gøre reglerne for videnskabelig redelighed mere synlige?
  • Hvordan kan I vække den studerendes faglige stolthed, så det at plagiere end ikke opleves som en mulighed?
  • Hvad gør I, hvis en studerende gribes i at plagiere?

Hvor går grænsen?

Denne øvelse handler ikke direkte om plagiering, men om en beslægtet form for snyd, nemlig illegetimt samarbejde. Lav øvelsen sammen med en kollega og diskutér, hvor grænserne går for de studerendes samarbejde. I vil muligvis opdage, at I har forskellige opfattelser af, hvor de går.

At reflektere over og kommunikere grænser er en vigtig del af indsatsen for at bekæmpe snyd i alle afskygninger i academia.

En underviser stiller sine studerende følgende opgave:

‘Vælg Selskab A, Selskab B eller Selskab C. I skal undersøge den reklamekampagne selskabet har brugt i de forløbne to år. Skriv en rapport som vurderer kampagnens effekt og kom med gode forslag til fremtidige kampagner i det samme selskab.I skal arbejde selvstændigt og I skal aflevere opgaven individuelt.’

Hvad sker der, hvis tre studerende gør som nedenstående og de gør det i denne rækkefølge?

Du bestemmer! 

Lever hver eneste af de tre opgaver op til kravet om, at man “skal arbejde selvstændigt og aflevere opgaverne individuelt’? Hvis ikke, hvornår overskrider de studerende så grænsen for samarbejde og begynder at lave noget som ikke lever op til kravet?

  1. De tre studerende drøfter opgaven med andre studerende.
  2. De kigger på tidligere eksempler af tilsvarende opgaver. De snakker sammen om de andre studerendes opgaver og om hvad der er godt og skidt.
  3. De tre studerende vælger hver især Selskab B og finder først bagefter ud af, at det har de to andre også valgt. De bestemmer sig for at udveksle ideer.
  4. De bliver alle enige om at forske lidt i reklamekampagner generelt. De søger alle efter informationer men aftaler at gå i dybden med ét aspekt. Én af dem undersøger, hvordan effekten måles, en anden kigger på design, og en tredje kigger specielt på omkostninger. De skriver allesammen notater.
  5. De udveksler informationer mundligt om reklamekampagner generelt og om deres specielle emner. De fortæller hinanden om de nyttige kilder, de har brugt til at finde informationer.
  6. De udveksler noter om det, de har fundet ud af indtil nu, heriblandt kilder.
  7. Den, der er bedst til informationssøgning, indhenter information om selskab B’s reklamekampagne(r). Han deler, det han finder, med de andre.
  8. Én organiserer opgavens struktur, laver overskrifter og giver de andre en kopi.
  9. De uddelegerer de enkelte afsnit. De skriver to afsnit hver. Alle bidrager til konklusionen.
  10. De sætter afsnittene sammen. Hver studerende tager udkastet med sig hjem, og skriver hver sin individuelle version af opgaven. Der er ingen, der ændrer i mere end fem procent af de andre studerendes arbejde.
  11. Hver studerende afleverer sin opgave og skriver under på, at det er ‘en selvstændig opgave og mit eget arbejde’.

© Jude Carroll Use only with permission jrcarroll@brookes.ac.uk