Dokumentation
Når du skriver en opgave, skal det tydeligt fremgå, hvilke passager, der er et resultat af din egen tankevirksomhed, og hvilke der bygger på din bearbejdning af andres viden. Så snart du bruger viden, information og data, hvadenten som tekst eller billeder, som du ikke selv har udtænkt eller skabt, skal du efterlade et tydeligt spor.
Dette for at din læser kan
- skelne mellem hvilke ideer, der er dine egne, og hvilke, der stammer fra andre
- se hvor du har din viden fra og evt. opsøge kilden
- afgøre hvor pålidelige dine kilder er
Din dokumentation skal omfatte to elementer:
- Henvisninger i brødteksten, som peger ned i referencerne
- Referencer, der enten er organiseret som fodnoter eller litteraturliste/ bibliografi
Der skal være overensstemmelse mellem henvisninger og referencer. Du risikerer en anklage for plagiering, hvis du ikke efterlader tilstrækkelig information i henvisninger eller referencer til at dine kilder kan identificeres utvetydigt.
Henvisninger og referencer
Henvisninger
Dine henvisninger skal indeholde tilstrækkelig information til, at en læser kan identificere kilden i din litteraturliste. Dette så læser selv kan opsøge kilden for at verificere, at den findes og at du har brugt den korrekt.
Når du benytter andres arbejde, hvad enten det er som citat, parafrase eller referat, kan du lave en henvisning til kilden på to måder:
Narrativ henvisning.
Denne type henvisning indebærer, at du anfører ophavet som en integreret del af den almindelige prosa, som i disse to eksempler:
Giddens (1991) beskriver en række forhold ved det senmoderne samfund.
I en artikel fra 1989 redegør Pao for metoden […]
Parentetisk henvisning.
Dette er nok den arketypiske henvisning for mange og indebærer, at du indsætter forfatter, udgivelsesår (og ved direkte citater sidetal) i en parentes efter citatet eller parafrasen, som her:
“If you cannot ascertain either the author or publisher of the page you are trying to evaluate, you are looking at information that is as anonymous as a page torn out of a book. You cannot evaluate what you cannot verify. It is unwise to use information of this nature. Look for another source.” (Harris, 2001, s. 3)
NB. Der er ingen af disse henvisningstyper, der er bedre eller mere korrekt end den anden. Det handler mere om præference og kontekst.
Referencer
Referencer har én eneste funktion, nemlig at pege ud i verden på den præcise kilde, som du har benyttet i din opgave. Det er meget vigtigt, at referencen er tilstrækkelig præcis til, at en læser helt utvetydigt kan identificere dine kilder, f.eks. at de kan skelne mellem forskellige udgaver af samme bog, så de ikke ender med at bruge tid på 2. udgaven af bogen, når det er 3. udgaven du har brugt.
Referencer kan optræde som fodnoter eller som én samlet liste i slutningen af din opgave.
NB. Hvis du har indsamlet egen empiri, f.eks. interviews ellers surveys, og du henviser til disse i din opgave, skal du henvise til dem som bilag, hvilket betyder at de ikke skal optræde i din litteraturliste. Dette fordi læser, uanset hvor meget de anstrenger sig, aldrig ville kunne gå ud i verden og finde denne data af egen drift men er helt afhængige af, at du stiller den til rådighed for dem som bilag.
Hvordan en henvisning og en reference konkret skal se ud og hvordan de skal organiseres, afhænger helt af den benyttede referencestandard.
Citater
Et citat gengiver den direkte ordlyd i en anden forfatters tekst. Det er nyttigt at citere, hvis du vil underbygge en idé, give et eksempel, eller hvis det originale udsagn er særlig markant.
Længden af et citat kan strække sig fra et enkelt ord til adskillige afsnit. Kortere citater (under tre linjer) sættes i citationstegn i den løbende tekst. Længere citater markeres som regel typografisk med indrykning.
Undersøg, hvilke regler der gælder i din organisation.
Udover citationstegn eller indrykning skal alle direkte citater efterfølges i parentes af en fast trojka af information om den oprindelige kilde, dvs. en henvisning. De nøjagtige oplysninger, der kræves, afhænger af den anvendte referencestandard, men i langt de fleste tilfælde involverer den forfatternavn, udgivelsesår samt placering i kilden, typisk sidetal.
Nogle gange har du måske brug for eller ønsker at citere udvalgte dele af en meget større sammenhæng eller at rette stavefejl i originalen. Det kan også være at du vil fremhæve bestemte dele af citatet gennem understregning eller kursivering eller måske ovenikøbet oversætte fra et sprog til et andet. Uanset ændringens art, skal du altid huske at gøre din læser opmærksom på dem, og du kan bruge [firkantede parenteser] og ellipser … til at gøre præcis det.
I dette opdigtede eksempel kan du se, hvordan det ville se ud, hvis du foretog en række tilpasninger i en originalkilde, som du citerer:
“Referencing is a true craft that requires a lot practice” (Jones, 2022, s. 3)
“Referencing is a […] craft [and] requires a lot of practice (Jones, 2022, s. 3, min fremhævelse)
Parafraser og opsummeringer
I nogle situationer kan det være nyttigt at omformulere en andens arbejde, f.eks. hvis originalen er svær at forstå eller hvis du vil uddrage et par hovedpunkter fra en meget større sammenhæng. Du kan gøre dette på to måder: enten som en parafrase eller som en opsummering.
- En parafrase er en omformulering af et (afsnit af) dokument ord-for-ord – men med dine egne ord.
- Et opsummering er en komprimeret version af hovedpunkterne i et dokument – igen udtrykt med dine egne ord.
Det giver mening at bruge lidt tid på at overveje, hvorfor du ønsker at omformulere et dokument og først derefter beslutte, hvilken af de to tilgange, der tjener formålet bedst.
At parafrasere eller opsummere korrekt indbærer at bruge dine egne ord og sætningsstrukturer til at udtrykke en andens tanker og ideer. Det lyder måske nemt, men det kan faktisk være meget svært. Den bedste måde at gøre det på er at læse det originale dokument, lægge det til side og derefter formulere det du har læst og forstået med dine egne ord.
Selvom du bruger dine egne ord, er det vigtigt, at du husker at henvise til den originale kilde.
NB. Det kan være meget svært at udføre en fuldstændig præcis omskrivning på et fremmedsprog, så medmindre du er meget fortrolig med sproget, anbefaler vi at du benytter opsummering, når du vil omarbejde en andens ord.
Referencestandarder
Når du udarbejder henvisninger og litteraturlister, skal du følge en såkaldt referencestandard. En standard indeholder regler for, hvilke oplysninger der skal medtages om hver enkelt kilde, i hvilken rækkefølge de skal stå, og hvilke tegn der skal bruges til at adskille de enkelte oplysninger. Når du bruger en standard, sikrer du, at dine referencer er entydige og letlæselige.
Orientér dig i studieordningen eller studienævnets retningslinjer for at se, hvilken standard du forventes at bruge på din uddannelsesinstitution.
Det vigtigste er, at du er konsekvent, dvs. at alle dine referencer lever op til standardens krav. Det bliver betragtet som plagiering, hvis læseren ikke kan identificere de kilder, du har brugt. Det er nyttigt, hvis du tidligt i din arbejdsproces udarbejder ‘mønstereksempler’ på de enkelte publikationsformer (bøger, tidsskriftartikler, dokumenter fra internettet etc.)
Der findes tusindvis af referencestandarder, herunder:
APA Style som er skabt af The American Psychological Association. APA bruges især indenfor samfundsvidenskaberne.
MLA Style udarbejdet af Modern Language Association, som især bruges indenfor humaniora.
Harvard Style er den mest anvendte standard på verdensplan. Der står ikke nogen organisation bag til at fastlægge regler, så der kan forekomme mindre variationer fra institution til institution.
Vancouver Style er udarbejdet af International Committee of Medical Journal Editors og bruges især på det sundhedsvidenskabelige område.
Chicago Style udarbejdet af Chicago University Press foreligger i to versioner, the humanities style, som opererer med løbende referencer i fodnoter, og en mere traditionel version baseret på navne-år metoden med teksthenvisninger og litteraturliste.
Du kan finde en oversigt over alle standarder lige her
Referencehåndteringssoftware
Et referencehåndteringssoftware kan være et meget nyttigt redskab, når du skal holde styr på og udforme dine referencer.
Spørg dit bibliotek, hvilke software du har adgang til.
Med et referencehåndteringssoftware kan du
– opbygge en database over dine kilder både ved at importere fra internettet, fagbibliografier, artikeldatabaser, bibliotekskataloger m.m. og ved at indtaste manuelt.
– generere henvisninger og referencer i den standard, som din uddannelsesinstitution kræver.
De mest benyttede referencehåndteringssoftware er:
EndNote fra Thomson Research Soft. Dette software skal installeres på computeren og kræver licens.
Mendeley findes i to varianter, en desktop-udgave og en web-udgave. mendeley giver mulighed for at samarbejde med andre om indsamling og deling af kilder. Der findes både en betalings- og en gratisversion, og du kan finde gode vejledninger på Mendeleys hjemmeside.
RefWorks er et webbaseret referencehåndteringssoftware, som benyttes på mange uddannelsesinstitutioner. Dette software kræver licens.
Zotero er et gratis software fra Center for History and New Media, George Mason University. Du kan finde gode vejledninger på Zoteros hjemmeside.