Referencehåndteringsprogrammer

Et referencehåndteringsprogram kan være et meget nyttigt redskab, når du skal holde styr på og udforme dine referencer.

Spørg biblioteket, hvilke programmer du har adgang til.

I et referencehåndteringsprogram kan du

– opbygge en database over dine kilder både ved at importere fra fagbibliografier, bibliotekskataloger m.m. og ved at indtaste manuelt.

– udforme din litteraturliste efter den standard, som din uddannelsesinstitution kræver.

De mest almindelige referencehåndteringsværktøjer er:

– EndNote fra Thomson Researchsoft. Programmet skal installeres på computeren. Licensbelagt.

Mendeley
Udover at du som i andre referencehåndteringsprogrammer kan holde styr på den litteratur du bruger, kan du via Mendeley samarbejde med andre om indsamling og deling af referencer.

– RefWorks
Webbaseret referencehåndteringsprogram, som mange uddannelsesinstitutioner har tegnet licens på. Licensbelagt.

– Zotero fra Center for History and New Media, George Mason University. Zotero er en udvidelse til Firefox Browseren, som det er indbygget i. Du kan nemt gemme både websider og bøger i programmet. Programmet er gratis og du kan finde gode vejledninger på Zotero’s hjemmeside.

– BibTeX er knyttet til tekstformateringsprogrammet LaTeX, som især bruges indenfor naturvidenskaberne. Det er et open source program, som er udarbejdet af en frivillig projektgruppe. Det består af en række pakker, som skal installeres på computeren.